Anne er forskeren, der fandt hjem
“Det er vigtigt, at vi bliver ved med at stille spørgsmål, især der hvor vi mangler data, og hvor vi kan udfylde huller – til gavn for patienterne.”
Anne Deen Christensen har klatret op ad australske bjerge og taget bjergbestigningskursus i New Zealand, hun har både dansk og australsk statsborgerskab, hun er uddannet dyrlæge, forsker og stor fan af videnskab. Og så er hun en af MSD Danmarks Medical Advisors indenfor Oncology.
Oprindeligt er Anne uddannet dyrlæge, men hun har aldrig arbejdet som dyrlæge. ”Jeg er jo egentlig en hestepige fra Jylland, og derfor havde jeg som barn og ung den her drøm om at blive hestedyrlæge,” forklarer Anne.
Undervejs opdagede hun dog, at det nok bare var en drøm og ikke hendes fremtidige karrierevej, og hun overvejede faktisk at droppe ud af studiet. Men interessen for farmakologi, – og forskningsdelen voksede, og Anne var også glad for det praktiske aspekt af studiet; det at være ude blandt mennesker og dyr. Gennem studiet dyrkede hun også sin store passion for at rejse og opleve nye steder og kulturer.
”Jeg var undervejs i studiet i praktik på det veterinære universitet i Nepal, hvor bønderne kom ind til behandling med deres gris eller ko. Fagligt gav det mig ikke så meget, men det var en fantastisk oplevelse, og det gav mig blod på tanden til at udforske nye eventyr,” siger Anne.
På et tidspunkt fandt Anne ud af, at hun kunne bruge dyrlægeuddannelsen til andre ting end at blive dyrlæge. Hun kunne nemlig forske, og derfor fik hun efter studiet job i Novo Nordisk, hvor hun arbejdede med forskning i forskellige projekter indenfor immunologi og inflammatoriske sygdomme. Undervejs skrev hun også en phd, og som led heri boede hun tre måneder i Melbourne, Australien.
Friluftsliv, eventyr og forskning
Hvad hun ikke vidste på dette tidspunkt var, at besøget til Australien ville blive starten på et længerevarende udenlandseventyr. Nogle år senere, i 2014, vendte Anne nemlig tilbage – denne gang med kæresten Tue – for at lave sin postdoc på Melbourne Universitet.
”Jeg fandt ud af, at i Australien kunne jeg kombinere nogle af de ting, jeg holder allermest af: friluftsliv, natur, eventyr og forskning. Og pludselig havde det ene år taget det andet,” griner Anne, når hun tænker tilbage på de næsten 7 år i Australien. Først i 2021 vendte Anne og Tue hjem til Danmark med deres to australskfødte børn.
”Australien blev vores andet hjem. Her fik vi vores to børn og havde så mange oplevelser. Barslerne og ferierne brugte vi på at tage på ture, klatre og campere. Men Danmark, hvor vi har vores familier, var nu altid vores første hjem” siger Anne. Familien var også det, der i sidste ende trak Anne tilbage til Danmark. De savnede dem, og da Annes søster fik konstateret kræft, tog de den endelig beslutning.
Industrien har en vigtig formidlingsopgave
I Danmark fik Anne hurtigt arbejde igen, nu i MSD, hvor hendes baggrund i immunologi kunne bruges i en ny kontekst, nemlig indenfor onkologisk immunterapi. ”I MSD var det som at komme hjem til gamle venner. Menneskerne her er så åbne, så personligt investerede i deres arbejde og så dygtige. Og immunterapi er et fantastisk spændende område at arbejde med – og det giver så meget mening for mig på et helt nyt og personligt plan, nu hvor jeg selv har en personlig ’aktie’ i det i form af min søsters sygdom,” siger Anne.
I MSD skaber Anne bro mellem den kliniske verden og MSDs data og forskning. Hun har før arbejdet i præklinisk forskning, men det at have hænderne i noget, der er så tæt på patienterne, er ifølge Anne meget motiverende. ”Jeg snakker med læger, der er i direkte kontakt med patienterne hver eneste dag,” siger hun.
Anne elsker videnskab, og hun kan lide at forstå sammenhænge og gøre det komplekse mere forståeligt. Hun er glad for at formidle – og det er en stor del af hendes arbejde – og hun mener, at medicinal- og sundhedsindustrien og videnskaben i det hele taget har en vigtig formidlingsopgave. ”Vi skal være ydmyge overfor data. Data viser et billede af nu’et, men vi bygger kontinuerligt ovenpå, og det vi kan se nu, er kun det, vi ved lige nu. I morgen kan det ændre sig. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at stille spørgsmål, især dér hvor vi mangler data, og hvor vi kan udfylde huller – til gavn for patienterne.”
DK-NON-01082 / 07.10.2022