Content Topic: Arbejdsliv

Forstå hvad Health Literacy er – og hvorfor det er vigtigt for vores sundhed at forbedre den

Health literacy. Det er ikke det mest mundrette ord, men et ord der i stigende grad bliver brugt internationalt som en vigtig del af menneskers egen mulighed for at forebygge sygdom og fremme sundhed. Herhjemme er vi gennem de senere år også blevet mere bekendte med begrebet og har derfor fået vores egen danske oversættelse; nemlig sundhedskompetence. Ordet betyder det samme, og det har stadig lige så stor betydning for det enkelte individs sundhed.

I Danmark er social ulighed i sundhed nemlig et stort problem, og det ses inden for mange sundheds- og sygdomsområder. Ifølge WHO kan social ulighed i sundhed forklares gennem en række sociale faktorer såsom fattigdom, uddannelse, social eksklusion og tilknytning til arbejdsmarkedet. Men hvad der også har indflydelse på befolkningens sundhedstilstand er borgernes sundhedskompetence. Derfor har WHO gennem det seneste årti øget sit fokus på health literacy, og på hvad vi som samfund kan gøre for at  skabe mindre ulighed i sundhed

Hvad er sundhedskompetence?

Sundhedskompetence – eller health literacy – er individers evne til at tilegne sig og anvende viden om sundhed. Sundhedskompetence handler ikke kun om, at man for eksempel kan læse og forstå en patientbrochure, men i ligeså høj grad, at man kan researche på sundhed, betjene digitale sundhedsservices, gennemskue informationer leveret af sundhedsfaglige og samtidig kan bruge det hele effektivt til at tage gode sundhedsmæssige beslutninger for sig selv og andre.

Definition af health literacy

Har man en høj sundhedskompetence, altså gode evner til at tilgå, forstå og handle på sundhedsinformationer, har man bedre muligheder for at navigere i forebyggelses- og sundhedssystemet og bedre handleevne i forhold til egen sundhed. I Europa, som huser cirka 10% af verdens befolkning, men står for cirka 25% af alle kræfttilfælde, kan sundhedskompetence for eksempel spille en væsentlig rolle i forhold til at tackle forebyggelige kræftformer.

Samlet set kan man tale om, at den individuelles sundhedskompetence består af tre aspekter: funktionel sundhedskompetence, kommunikativ sundhedskompetence og kritisk sundhedskompetence.

Et problem, der er langt mere udbredt end som så

I takt med at sundhedssystemer verden over er blevet mere komplekse, er kravene til patienternes involvering også blevet større – og sundhedskompetence er derfor mere aktuelt end nogensinde.

I Danmark har vores digitalisering af sundhedsvæsenet, herunder f.eks. indførelsen af NemID, e-Boks, sundhed.dk, borger.dk mv, udfordret en stor gruppe danskere. En rapport fra den juridiske tænketank Justitia peger på, at hele 20-25% af befolkningen kæmper med at bruge de nuværende digitale velfærdssystemer. De digitalt udsatte danskere er ældre, socialt udsatte, borgere med handikap og kognitive udfordringer samt ordblinde. Overvejende de samme mennesker, som har udfordringer relateret til sundhedskompetence.

I Sundhedsstyrelsens seneste rapport om sundhedskompetence peger de på en række undersøgelser, der viser, at en stor andel af danskere faktisk har lav sundhedskompetence, hvilket kan skabe mere alvorlige problemer på lang sigt. Bl.a. viser en undersøgelse udført blandt 30.000 danskere, at mellem 8-20% havde udfordringer med nogle aspekter af sundhedskompetence. Større var problemet hos særlige målgrupper, såsom personer med mulitisygdom, hvor 40-50% havde udfordringer med det. I et andet studie udført på knap 16.000 danskere havde godt 8% utilstrækkelig sundhedskompetence (laveste niveau) og 31% havde problematisk sundhedskompetence (næstlaveste niveau) ud af fire niveauer.

Der er derfor masser af plads til forbedring og et stort behov for, at vi som samfund øver os i at imødekomme sundhedskompetence på alle niveauer, så flere mennesker kan handle på egen sundhed. Dét er vigtigt, idet flere undersøgelser forbinder lav sundhedskompetence med højere sundhedsomkostninger og dårligere helbredsresultater for den enkelte.

En patient kan bedre navigere i sundhedssystemet hvis vedkommende har høj health literacy

Hvad kan vi gøre for at forbedre vores sundhedskompetence?

Men hvad kan vi så gøre for at forbedre vores sundhedskompetence? Udover at vi som samfund kan indrette vores systemer og vores informationsmateriale, så det passer til alle niveauer af sundhedskompetence, kan sundhedsfaglige og individet selv naturligvis spille vigtige roller.

Sundhedsfaglige, hvad end det er praktiserende læge, behandlende læge, sygeplejerske eller apoteker, kan spille en afgørende rolle for patienters sundhedskompetence ved at være behjælpelig med at navigere i sundhedssystemer- og informationer gennem klar kommunikation. Første skridt som sundhedsprofessionel er naturligvis at anerkende og forstå, at forskellige mennesker har forskellige niveauer af sundhedskompetence.

Allerede tilbage i 2018 tilkendegav 59% af sygehuslægerne, at patienter med lav sundhedskompetence ville få mere nytte af behandlingen, hvis tilbuddene blev tilrettelagt på en anden måde. Man ved nemlig, at borgere med specifikke sociale, kognitive eller fysiske handikap oftere oplever at have utiltrækkelig sundhedskompetence, og de har derfor et særlig udtalt behov for at blive imødekommet og støttet. Derfor foreslår Sundhedsstyrelsen i sin rapport fra 2022, at organistioner og sundhedsprofessionelle skal arbejde systematisk med sundhedskompetence. Det kan nemlig bidrage til at levere sundhedsydelser på en måde, så flertallet i befolkningen har tilstrækkelig sundhedskompetence til at tilgå og få udbytte af dem.

Desværre viser det sig også, at begrænset sundhedskompetence ofte er forbundet med skam, og personer med begrænset sundhedskompetence kan derfor forsøge at dække over deres manglende evner, hvilket gør det svært for sundhedspersonalet at vurdere patienten og tilpasse kommunikationen derefter.

Som sundhedsfaglig kan følgende råd være behjælpelige:

  • Sæt tempoet ned og lyt til patientens historie
  • Brug dagligdags sprog
  • Brug billeder og historier til at illustrere pointer
  • Gentag instruktioner og begræns mængden af information
  • Bed patienten gentage de væsentligste pointer eller instrukser
  • Vær respektfuld, omsorgsfuld og medfølende

Som borger eller patient kan følgende råd overvejes:

  • Stil opklarende spørgsmål til den sundhedfaglige
  • Gentag hvad den sundhedsfaglige siger med dine egne ord, og bed dem bekræft, at du har forstået det rigtigt
  • Forbered dig på en konsultation ved at lave en liste med spørgsmål
  • Få hjælp fra en ven eller et familiemedlem til at tilgå, tyde og fortolke information
  • Bed om en oversætter hvis nødvendigt
  • Bed om patientmaterialer eller yderligere information, for eksempel pjecer eller hjemmesider, der kan hjælpe dig med at forstå
  • Vær kritisk overfor information fra internettet. Tjek altid om kilden er en pålidelig sundhedsfaglig instans

DK-NON-01057 / 07.05.2024

The Meeting Burger: How to make your meetings a delicious experience

How to have better meetings

There are the really valuable. There are the effective. There are the funny ones. But there are also the oh-so-boring and the irrelevant ones. There are the short and the long, the physical and the digital.

What we’re talking about is of course meetings. Something most office-based workers spend countless hours on every week. We also do that at MSD Denmark. And therefore, it made a lot of sense when we last year created an internal working group, which was tasked with identifying and communicating good meeting principles in MSD Denmark to help us have more productive meetings.

But how do you present something quite boring like meeting principles in a digestible way that also make people remember them? You wrap it in something that people know and can relate to. This is what we did – and how MSD Denmark’s Meeting Burger was born.

Before, during and after the meeting: The original Meeting Burger

The original MSD Meeting Burger is simple, yet effective. It focuses on the three phases of a meeting.

  • Before the meeting – represented by the bottom burger bun
  • During the meeting – represented by the burger filling
  • After the meeting – represented by the top burger bun

Each burger section consists of 2-3 principles that all meeting holders and participants should adhere to when planning and holding meetings. For example, during the meeting itself – in the burger’s filling – you should
1) stick to your schedule and agenda
2) as owner of the meeting make sure that everyone is heard and engaged
3) make the meeting more fun and more energetic by taking time to e.g. do a short 2-5 minute group activity.

Despite – or perhaps because of – its simplicity, The Meeting Burger got a lot of attention in MSD Denmark – and in many other regions actually. But most importantly, it made us more mindful about how we conduct meetings and it helped us talk about our meetings in a new way.

The Meeting Burger outlining good meeting principles
The meeting menu with good meeting tips

Expanding the menu to ‘meet’ free days and focus techniques

The introduction of the Meeting Burger helped us to get more thoughts and conversations going internally. But pretty soon, it became clear that we were not at the finish line at all and that much could still be done to improve our meeting culture and the way we work in general. Therefore, the working group continued their work, and in 2021 we in MSD Denmark then introduced an expanded Meeting Menu. In addition to the original Meeting Burger, the new menu – among other things – include:

  • A vegetarian option: A common principle that we do not have any meetings at all for half a working day.
  • A burger light: An attempt to shorten all meetings by 5-10 minutes while avoiding back-to-back meetings.
  • A tomato salad: An attempt to create more focus in between meetings using the Pomodoro technique, where you work fully focused in 25-minute intervals.

The initiatives in the expanded Meeting Menu have once again helped shape our meeting and work culture in new ways, and especially our meeting-free Midweek Mute and the Pomodoro technique have been adopted by many colleagues. But we are not done working with meeting and work culture at all.

Hybrid meetings on the menu

After one and a half year combining home and office work, the working group will now begin to define the good principles of hybrid meetings and add it to our Meeting Menu universe. Because how do you best create effective meetings that are both rewarding and interesting for both online and offline participants? We look forward to sharing that when we’ve been cooking in the MSD kitchen once again.

………………………………………..

DANSK VERSION:

Mødeburgeren: Hvordan man gør sine møder til en lækker oplevelse

How to have better meetings

Der er de virkelig værdifulde. Der er de effektive. Der er de sjove. Men der er også de søvndyssende og de irrelevante. Der er de korte og de lange, de fysiske og de digitale.

Hvad jeg taler om er selvfølgelig møder. Noget de fleste kontorarbejdere bruger utallige timer på hver uge. Det gør vi også i MSD Danmark. Og derfor gav det rigtig god mening, da vi sidste år nedsatte en intern arbejdsgruppe, som fik til opgave at identificere og kommunikere gode mødeprincipper i MSD Danmark.

Men hvordan introducerer man noget så tørt som mødeprincipper på en appetitlig måde, som får folk til at huske dem? Man bruger en reference til noget som folk kender, og kan forholde sig til. Og sådan blev MSD Danmarks Mødeburger født.

Før, under og efter mødet: Den originale MSD Mødeburger

Den originale MSD Mødeburger er simpel, men effektiv. Den fokuserer på de tre faser af et møde.

  • Før mødet – repræsenteret af underbollen
  • Under mødet – repræsenteret af fyldet
  • Efter mødet – repræsenteret af overbollen

Hver burgerdel består af 2-3 principper, som alle mødeholdere- og deltagere bør efterleve, når man planlægger og afholder møder. For eksempel bør man under selve mødet – altså i burgerens fyld –
1) holde sig til sin tidsplan og agenda
2) som mødeleder sørge for at alle bliver hørt og er engagerede
3) gøre møderne sjovere og mere energiske ved at indlægge tid til for eksempel en kort 2-5 minutters gruppeaktivitet.

På trods – eller måske på grund af – dens enkelthed, fik Mødeburgeren en masse opmærksomhed i MSD Danmark – og faktisk i mange andre regioner. Men vigtigst af alt gjorde den os mere bevidst om og fik os til at tale om vores møder på en ny måde.

The Meeting Burger outlining good meeting principles
The meeting menu with good meeting tips

Vi udvider menuen til mødefri dage og fokusteknikker

Introduktionen af Mødeburgeren hjalp os til at sætte gang i vores tanker og snakke internt. Men ret hurtigt stod det klart, at vi slet ikke var i mål, og at meget stadig kunne gøres for at forbedre vores mødekultur, og måden vi arbejder på i det hele taget. Derfor arbejdede arbejdsgruppen videre, og i 2021 introducerede vi i MSD Danmark så en udvidet menu. Ud over den originale Mødeburger indeholder den nye menu blandt andet:

  • En vegetarret: Et fælles princip om at vi i en hel halv arbejdsdag slet ikke har nogle møder.
  • En burger Light: Et forsøg på at forkorte alle møder med 5-10 minutter og samtidig undgå back-to-back møder.
  • En tomatsalat: Et forsøg på at skabe mere fokus mellem møderne ved brug af Pomodoro-teknikken, hvor man arbejder fuldt fokuseret i 25-minutters intervaller.

Tiltagene i den udvidede Burger Menu har endnu engang skubbet til vores møde- og arbejdskultur, og især vores mødefri Midweek Mute og Pomodoro-teknikken har mange kollegaer taget til sig. Men vi er slet ikke færdige med at arbejde med møde- og arbejdskultur.

Hybridmøder på menuen

Ovenpå halvandet år med skiftevis hjemme- og kontorarbejde, skal arbejdsgruppen nu i gang med at definere de gode principper for hybrid-møder og indføre det i vores Mødeburger-univers. For hvordan får man bedst skabt et møde som er udbytterigt og interessant for både online og offline deltagere? Det glæder vi os til at dele, når vi endnu engang har været i MSD-køkkenet.

DK-NON-01040 / 14.06.2022