DE&I: en vigtig dagsorden hos MSD Danmark

Mangfoldighed er en styrke, og lighed og inklusion er essentielt for vores succes som virksomhed og for vores medarbejderes trivsel. Det tror vi på hos MSD Danmark, og derfor har vi forpligtet os til at skabe et arbejdsmiljø, der er præget af mangfoldighed, lighed og inklusion. Hvordan vi gør det, kan du lære mere om her.

Hvad er DE&I, og hvorfor er det vigtigt for os?

DE&I står for Diversity, Equity & Inclusion – mangfoldighed, lighed og inklusion. Mangfoldighed handler om at omfavne og værdsætte forskelligheder, såsom køn, race, kultur, alder og baggrund. Lighed handler om at sikre lige muligheder og adgang for alle, uanset baggrund. Inklusion handler om at skabe et miljø, hvor alle føler sig respekterede, værdsatte og inkluderede. DE&I er ikke kun noget, vi arbejder med i MSD Danmark, men en del af vores globale strategi og ESG-prioriteter. Du kan læse vores seneste ESG-rappport her.

kkk

For os er DE&I vigtigt af flere grunde. Først og fremmest tror vi på, at mangfoldighed er en kilde til innovation og kreativitet. Når vi har forskellige perspektiver og erfaringer repræsenteret, får vi en bredere forståelse af vores kunders behov og derved muligheder for at levere bedre sundhedsløsninger. Udover dét er vores mål at skabe et arbejdsmiljø, hvor vores medarbejdere føler sig respekterede, trygge og inkluderede. Vi ønsker nemlig at tiltrække og fastholde talenter fra forskellige baggrunde og opbygge en arbejdsplads, der afspejler det samfund, vi lever i. Der skal være plads til, at alle trives og føler, at de har noget at bidrage med. Vi ønsker at investere i vores kollegaer, fordi vores konkurrenceevne kun styrkes af en mangfoldig, dygtig og engageret medarbejdergruppe. Derfor er vi også utroligt stolte over, at over 81% af vores medarbejdere svarer, at de har en følelse af tilhørsforhold til MSD i vores seneste medarbejder-tilfredshedsundersøgelse.

Vores DE&I-aktiviteter

I MSD Danmark har vi en klar DE&I strategi og mål med vores initiativer.

Nogle af de initiativer er:

  • “MSD Authentic” –  uformel Walk&Talk med en partner man ikke normalt samarbejder eller omgås med. Formålet er at styrke sammenholdet og inklusionen på tværs af virksomheden. Normalvis deltager over 50 medarbejdere i dette initiativ, der kører cirka to gange årligt.
  • ”Faces of MSD” – vores egen interne digitale ’årsbog’, hvor medarbejdere kan dele en lille, personlig ting om sig selv. Formålet er at få og give indsigt i nye aspekter af kollegaers liv for at fremme diversitet og inklusion.
  • ”Diversity & Inclusion Experience Month” – en årlig måned dedikeret til DE&I på tværs af hele MSD. Måneden igennem er der interne arrangementer og mulighed for at tilegne sig ny viden og inspiration omkring DE&I.

heeeej

  • Opdateret barselspolitik, der giver alle juridiske forældre bedre barselsvilkår.
  • Personlig DE&I målsætning for den enkelte – alle medarbejdere opfordres til at have mindst én DE&I-relateret målsætning i deres årsplan. I 2023 havde 75% af vores medarbejdere i Danmark sådan en.
  • Partnerskab med tænketanken Equalis, der arbejder på at fremme ligestilling og kønsdiversitet. Formålet er at identificere udviklingspotentiale for flere DE&I indsatser samt i højere grad at kunne ’måle’ vores DE&I indsatser.
  • DE&I relateret intern undervisning og læring, f.eks. personal branding workshops, workshops om psykologisk tryghed og ’unconscious bias’ samt undervisning af vores ledelse i diversitet.

At skabe et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø

I MSD Danmark er vi stolte af både det globale fokus på DE&I og vores lokale arbejde. Men vi ved, at der altid er mere at gøre. Derfor bliver vi ved med at udforske nye måder at fremme mangfoldighed, lighed og inklusion på, og vi opfordrer alle vores medarbejdere til at engagere sig i dette vigtige arbejde. Det er også vigtigt for os, at vi løbende er i dialog med medarbejderne og bruger deres feedback konstruktivt. Det er vi blandt andet gennem kontinuerlige medarbejder-tilfredshedsundersøgelser, der giver medabejderne mulighed for at komme med feedback, inputs og oplevelser vedvørende DE&I. Den seneste undersøgelse viste bland andet, at 87% af vores medarbejdere føler, at deres leder aktivt støtter mangfoldighed og inklusion.

Helt konkret arbejder vi i MSD med DE&I ud fra fire fokuserede prioriteter:

DE&I prioriteter

Intet DE&I uden vores seje ambassadører – og støttende kollegaer

I MSD Danmark har vi – ligesom hos vores kolleger i de nordiske og baltiske lande – et dedikeret team af lokale DE&I-ambassadører, der består af medarbejdere med forskellige funktioner og baggrunde. Vores ambassadører spiller en afgørende rolle i at skabe bevidsthed, forståelse og handlekraft omkring DE&I og i at engagere vores kollegaer i samtaler om mangfoldighed og inklusion.

DE&I kan se ud på mange forskellige måder fra virksomhed til virksomhed. I MSD er vi stolte af, at vi gennem årene har skabt en DE&I kultur, hvor mangfoldighed, diversitet og lighed naturligt er en del af de daglige samtaler, handlinger og aktiviteter. Det er i høj grad vores kollegaers fortjeneste. Med deres gode engagement og feedback kan vi kontinuerligt arbejde på at udvikle og integrere endnu flere DE&I-aktiviteter i vores daglige arbejde.

DK-NON-01406 // 06.08.2024