Et robust samfund: Hvordan passer vaccinerne ind?
Er vi i Europa gode nok til at udnytte potentialet i immunisering – altså sygdomsforebyggelse gennem vaccination? Ikke altid, hvis man spørger Vaccines Europe, der for nylig har udgivet et manifest, hvori der opfordres til, at man i EU lægger en decideret immuninseringsstrategi. Gennem immunisering kan vi nemlig bedre sikre folkesundheden i fremtiden, mener Vaccines Europe, som er en brancheorganisation, der har eksisteret siden 1991 og repræsenterer vaccineindustrien over hele Europa. Med et stort fokus på forskning og innovation er deres mål at skabe et bæredygtigt og robust vaccinemiljø, så vi kan opnå et sikkert, innovativt og blomstrende Europa.
Her kan du læse om nogle af de vigtigste pointer fra manifestet og blive klogere på potentialet i at forebygge gennem vaccination.
En faktor for folkesundhed hele livet igennem
Vaccination har flere forskellige formål. Det kan beskytte os mod forebyggelige sygdomme, mod visse former for kræft og mod nye infektionssygdomme. Vaccination har med andre ord en stor betydning for vores sundhed, og ifølge WHO er det årligt med til at redde mellem 4-5 millioner menneskeliv.
Vaccination er relevant hele livet. Det afspejler sig i mange landes vaccinationsprogrammer, der indeholder vaccinationstilbud til både børn, unge, voksne og ældre. I en tid hvor vi på globalt plan bliver flere ældre, der lever længere, og færre unge til at indgå på arbejdsmarkedet, er vaccination særligt interessant.
Vaccination kan nemlig bidrage til, at økonomien bliver holdt i gang, da det hjælper med at holde både voksne og ældre med nedsat immunforsvar sunde og aktive. Samtidig bidrager vaccination til at forebygge store sundhedstrusler som antibiotikaresistens, da man ved at vaccinere mod f.eks. lungebetændelse kan nedsætte antibiotikaforbruget.
Ifølge Vaccines Europe er immunisering gennem vaccination altså en del af fundamentet for, at vi kan leve et sikkert, sundt og produktivt liv. Det gælder bl.a., når det kommer til kampen mod livmoderhalskræft, hvilket er den fjerde mest udbredte kræftform blandt kvinder. Ifølge WHO kan livmoderhalskræft elimineres, hvis 90% af alle kvinder over 15 år vaccineres mod HPV. Udover livmoderhalskræft kan HPV også føre til andre kræftformer som analkræft, kræft i skeden og i mundsvælget. Vaccination kan forebygge visse HPV-typer og kræftformer.
Vacciner skal være for alle
Vaccination er for alle og bør være for alle. Desværre er der på dette område – som på mange andre – ulighed. Det gælder ikke bare i Danmark men i hele Europa. Det resulterer i, at der er betydelig forskel på, hvem der rent faktisk bliver vaccineret og har muligheden for det. Derfor opstår der også ulighed i, hvem der kan opnå immunisering. I Danmark ser vi en ulighed i tilslutningen til vaccinationsprogrammerne, der generelt er lavere i socialt udsatte boligområder og hos socialt udsatte borgere. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der for eksempel observeret social ulighed i, hvem der er vaccineret mod HPV herhjemme. 94% af unge kvinder, hvis mor har en lang uddannelse, er blevet HPV-vaccineret, sammenlignet med unge kvinder, hvis mor har en kort uddannelse, hvor kun 89% er HPV-vaccineret.
Endnu værre står det til med privat betalt HPV-vaccination af drenge, hvor for eksempel syv gange flere teenagedrenge i Hørsholm er vaccineret sammenlignet med Lolland.
Ifølge Vaccines Europe er det derfor vigtigt, at beslutningstagerne i EU arbejder hen imod bedre og lige vilkår for alle, så vi kan opnå lige adgang til vaccination og beskyttelse mod bl.a. infektionssygdomme og kræftformer. På den måde får vi også etableret bedre vilkår for folkesundheden. For ligegyldigt ens sociale, økonomiske eller uddannelsesmæssige status og alder bør der være lige adgang til vaccination.
En investering der kan betale sig
Hvis man tager de økonomiske briller på, er der endnu flere fordele at opnå ved vaccination. Høje vaccinationsrater bidrager nemlig til økonomisk og social velstand. Som nævnt hjælper sygdomsforebyggelse vores arbejdstagere med at forblive sunde og produktive, hvilket er med til at skabe økonomisk vækst. Men det er også med til at mindske sundhedsvæsnets omkostninger og presset på vores sundhedspersonale, da det kan forebygge lægebesøg og indlæggelser af personer med forebyggelige sygdomme. Derfor er der økonomisk potentiale i at investere i vacciner og vaccinationsprogrammer. Vaccines Europe har udregnet, at for hver euro et europæisk land investerer i vaccination af voksne over 50 år, kan man forvente 4 euro tilbage i økonomisk gevinst for samfundet.
Det er dog langt fra alle lande, der høster fordelene af den investering, da kun en meget lille del af det samlede sundhedsbudget hos de fleste lande i Europa bruges på vacciner og forebyggelse – det gælder også Danmark. Helt ned til 0,5% af det samlede sundhedsbudget hos EU-landene bliver brugt på forebyggelse gennem vacciner. I Danmark bruger vi knap 5 euro pr. indbygger årligt på vacciner og forebyggelse sammenlignet med vores nabolande, Sverige og Finland, som bruger 23 euro pr. indbygger årligt. Ved at sikre flere penge til udviklingen af vores vaccinationsprogram og nye vacciner kan vi bedre imødekomme de behov, vi ser i folkesundheden i dag, ifølge Vaccines Europe.
I dag findes der faktisk allerede en bred vifte af godkendte vacciner, som endnu ikke er en del af det danske vaccinationsprogram. Der er bl.a. vaccination mod rotavirus og skoldkopper, og hvis vi i Danmark valgte at indføre dette, lige som man har gjort i andre af vores nabolande, kunne vi potentielt undgå ca. 136.000 fraværsdage om året og opnå en årlig økonomisk gevinst i omegnen af 201 millioner kroner, vurderer Dansk Erhverv.
Vaccination er altså ikke alene et vigtigt værktøj, når det kommer til vores sundhed, men også en potentiel økonomisk gevinst for samfundet, og det er endnu en grund til at prioritere at investere i forebyggelse gennem vacciner.
Hvis du vil vide mere om potentialet ved immunisering og vaccination, kan du læse hele Vaccines Europe manifest her.
DK-NON-01276 // 18.10.2023
