En historie om vaccination
De omtales som en af vores største nutidige succeshistorier indenfor sundhed, som et af de vigtigste værktøjer til forebyggelse af sygdom og som en af de mest omkostningseffektive folkesundhedsforanstaltninger.
Det er naturligvis vacciner, der refereres til. Her kan du lære mere om vaccinationen og immuniseringens historie og betydning.
Vacciner redder liv
4-5 millioner. Så mange menneskeliv vurderes det, at vaccination redder. Hvert eneste år. Vacciner har, siden opfindelsen af den første i 1796, ført til eliminering af eller kontrol med mange forskellige sygdomme. Blandt andre polio og kopper.
Kopper var en meget smitsom sygdom forårsaget af variola-virus. Kopper var skyld i millioner af dødsfald, før en forebyggende vaccine blev indført, og sygdommen officielt blev erklæret elimineret i 1980. Det sidste kendte tilfælde var i Somalia i 1977.
Polio er en smitsom sygdom, der primært rammer mindre børn, og kan forårsage lammelser. Der findes ingen behandling mod polio, men til gengæld forebyggelse i form af vaccination. Siden 1988 er antallet af poliotilfælde takket være en stor vaccinationsindsats skrumpet med mere end 99%. Der findes tre varianter af polio, og de to af dem menes at være udryddet. Den sidste variant, type 1, er i nyere tid kun blevet diagnosticeret i Pakistan og Afghanistan, og polio er dermed tæt på officiel udryddelse.
Et vigtigt værktøj til at bekæmpe hospitalsindlæggelser, kræfttilfælde og antibiotikaresistens
Under Corona-pandemien hørte vi gang på gang fra sundhedsmyndighederne og regeringen at vaccination var vores stærkeste våben imod virussen. Og vaccination i det hele taget er et stærkt våben på flere parametre. Blandt andet i forhold til hospitalsindlæggelser på tværs af aldersgrupper. I Spanien har man for eksempel reduceret indlæggelser af børn i forbindelse med skoldkopper med 78% efter indførelse af en skoldkoppevaccination i børnevaccinationsprogrammet. Og influenzavaccination har i et dansk studie vist sig betydeligt at reducere hospitalsindlæggelser hos ældre mennesker med diabetes.
Vaccination er i dag også en vigtig faktor i kampen mod nogle af vor tids største sundhedstrusler. Blandt andet kan man i dag forebygge visse kræfttyper med vaccination. HPV-vaccination for eksempel beskytter mod syv af de typer af HPV-virus, der er årsag til ca. 90% af alle tilfælde af livmoderhalskræft og 85% af alle tilfælde af analkræft. Også Hepatitis B, der kan forebygges ved vaccination, kan føre til komplikationer, herunder leverkræft. WHO vurderer at over 800.000 mennesker døde i 2019 som følge heraf.
Ifølge WHO kan vaccination mod Hepatitis B og HPV forebygge 1,1 millioner kræfttilfælde hvert år.
Også i kampen mod en anden af tidens store sundhedstrusler, nemlig antimikrobiel resistens (AMR), spiller vaccination en vigtig rolle.
AMR koster allerede mere end 700.000 mennesker livet hvert år, og dette tal ser ud til at stige i de kommende år. I et worst-case-scenario kan det årlige dødstal nå 10 millioner i 2050.
Vacciner er meget vigtige for AMR forebyggelse, idet de forebygger sygdomme og dermed er med til at reducere brugen af antibiotika. For eksempel vurderes det, at hvis alle børn fik pneumokokvaccination, som allerede er en del af det danske børnevaccinationsprogram, kan man næsten halvere brugen af antibiotika hos børn og dermed nedsætte risikoen for resistens.
Sygdomme vi troede var fortid kan blusse op ved fald i vaccinetilslutning
I Danmark og mange steder i Europa er vaccinationsmulighederne generelt mange og tilslutningen til programmet generelt høj. 9 ud af 10 børn i Europa får de såkaldte basisvaccinationer.
Men trods de videnskabelige fremskridt og succeshistorierne er vaccineskepsis stadig et fænomen. Det blev tydeligt under Corona-pandemien, hvor vaccination blev en naturlig del af den offentlige debat. Derudover havde mange ringere adgang til læge og nedprioriterede vaccination for eksempel på grund af nedlukninger. Den globale vaccinetilslutning faldt ifølge WHO da også fra 86% til 83% fra 2019 til 2020.
Men et succesfuldt vaccinationsprogram forudsætter, at næsten alle vaccineres, ellers vil sygdommene fortsat kunne brede sig, og de få der ikke er vaccineret, vil ikke være beskyttet af flokimmunitet. Derfor betragter WHO fortsat vaccineskepsis som en af de største trusler mod vores sundhed.
Selvom mange af de sygdomme vi vaccinerer imod synes at være under kontrol i Danmark, forekommer sygdommene i andre dele af verden, og man kan fortsat blive udsat for smitte for eksempel i forbindelse med rejser.
Det er tilfældet med mæslinger, et virus som i værste fald kan forårsage betændelse af hjernehinderne og som i udviklingslande er en vigtig årsag til børnedødsfald. Sidst vi så et større mæslingeudbrud i Danmark var tilbage i 2019, men i 2023 skete der igen en stigning med hele 9 nye tilfælde. Statens Serum Institut har i starten af 2024 allerede talt flere nye tilfælde af mæslinger i Danmark og har varslet, at der lige nu er en kraftig stigning i antal smittede med mæslinger i Europa og resten af verden. Alene i 2023 rapporterede WHO over 30.000 nye mæslingetilfælde i Europa.
For at være beskyttet tilstrækkeligt mod sygdomme som mæslinger – og polio som fortsat florerer med jævne mellemrum i Central- og Sydasien og altså ikke er helt udryddet endnu – skal mere end 95% af befolkningen være vaccineret. Derfor er det vigtigt, at rutinevaccination fortsat prioriteres – også i Danmark.
DK-NON-00997 / 22.02.2024
