HIV 40+ år senere: Epidemien, stigmaen, myterne og gennembruddet
Hvert år den 1. december markeres World Aids Day. En dag hvor vi mindes, og hvor vi reflekterer over HIV og AIDS, før og nu. Siden de første rapporterede tilfælde, af det der senere blev kendt som HIV og AIDS for mere end 40 år siden, har epidemien kostet omkring 32 millioner menneskeliv på verdensplan.
Heldigvis er der også positive ting at nævne. I 1996 kom der nemlig et gennembrud i HIV-behandlingen med opdagelsen af kombinationsbehandlingens effekt. Fra 1996 var HIV dermed ikke nødvendigvis længere en dødsdom, men en sygdom med gode muligheder for behandling – for dem der havde adgang til den naturligvis.
Herhjemme ser livet for HIV-positive i dag meget anderledes ud end for 40+-25+ år siden, da epidemien stod på, og indtil den første kombinationsbehandling så dagens lys. Velbehandlede personer kan i dag mere eller mindre det samme som alle andre. De lever også omtrent lige så længe, som personer uden HIV.
Men kvaliteten af HIV-smittedes liv, kan vi stadig gøre meget for at forbedre.
Kritisk mangel på viden om HIV skaber stigma
Mange HIV-positive oplever bivirkninger af den medicin de tager, og mange oplever stadig den dag i dag stigmatisering på grund af deres sygdom. Sidstnævnte er muligvis et levn fra 80’erne og 90’ernes retorik, hvor medierne ofte malede et negativt billede af især det homoseksuelle miljø i beskrivelsen af epidemien, og derved forøgede den frygt og fordømmelse, der var i befolkningen.
”Rigtig mange følte skam over at have fået den her sygdom, som jo var en seksuelt overført sygdom. Min egen mand var meget lukket omkring sit sygdomsforløb. Og han følte virkelig skam. Folk var dømmende. Meget dømmende. Og jeg tror det er det, man slås med i dag også,” fortæller Herluf, som selv fik konstateret HIV i 1985, og i dag lever et velfungerende liv.
Selvom der blev gjort et stort stykke arbejde af blandt andet Sundhedsstyrelsen og AIDS-fondet ift. oplysning og uddannelse om HIV og AIDS i 80’erne og 90’erne, ved mange i dag ikke nok, og derfor er stigmatisering stadig en ubehagelig realitet for mange smittede. I en ny undersøgelse har foreningen Hiv-Danmark spurgt ind til sundhedspersonales behandling af HIV-patienter. Og resultaterne viser med al tydelighed, at der er behov for ændringer på området:
- 32% svarer, at de mangler retningslinjer ift., hvordan man bør omgås patienter med HIV.
- 23% svarer nej til, om sundhedsvæsenet generelt møder patienter med HIV på lige fod med andre.
- 45% svarer, at de tager specifikke forbehold overfor en patient, de ved, er i behandling for HIV.
Velbehandlede HIV-positive smitter ikke
Herudover er der behov for mere viden og uddannelse omkring HIV. Hele 55% af de adspurgte mener ikke, at de har har tilstrækkelig viden om, hvordan de bør omgås patienter med HIV. Det afspejler sig også i at, 83% af dem tror, at sygdommen smitter igennem blod, når det bliver behandlet. Mens hver anden tror, at det smitter gennem sæd, og hver femte tror, at det smitter gennem spyt.
Sandheden er dog, at når man har HIV og følger sin behandling, kan man slet ikke overføre smitte, hverken via blod, sæd eller andre kropsvæsker. Der skal nemlig være en koncentreret mængde af HIV-virus, for at det kan smitte. Ydermere skal virus direkte ind i blodbanen, for at der kan ske overførsel af smitte. Det kan blandt andet ske ved, at man har sex uden kondom, eller hvis man deler sprøjte med en HIV-smittet.
HIV smitter til gengæld ikke ved almindelig social kontakt, kys og knus samt ved f.eks. at dele toilet eller drikke af samme glas, ligesom HIV ikke kan overføres af insekter.
HIV-forskning har bidraget til hurtig udvikling af COVID-vacciner
For dem der er her i dag til at huske HIV-epidemien, har Corona-pandemiens begyndelse nok vækket minder. Og de to pandemier har da også mange ligheder, blandt andet at borgeroplysning og -kommunikation er afgørende i forebyggelsen af begge. Men der er også mange ting, hvor de to adskiller sig. F.eks. tog det COVID-19 få uger at sprede sig til stort set hele kloden, mens HIV brugte næsten 10 år på det samme. Og mens det tog 15 år, før vi fik en egentlig behandling mod HIV – som dog på daværende tidspunkt blev betragtet som hurtigt – har vi på kun godt og vel et år fået vacciner mod COVID-19.
Den hurtige udvikling af COVID produkter baserer sig faktisk på de mange års forskning i HIV og AIDS, ifølge Carsten Shade Larsen, lektor og overlæge på Aarhus Universitetshospital.
”Uden HIV ville vi i dag ikke have haft en behandling for Hepatitis C, og vi ville heller ikke i løbet af et år kunne udvikle hverken behandling for eller vacciner imod COVID-19,” siger Carsten Shade Larsen.
Se hele historien om, hvordan patienter og sundhedspersonale oplevede HIV-epidemien, og hvordan de ser på sygdommen i dag på www.msd.dk/hiv
01.11.2021 // DK-NON-00916
